Alt er muligt for den der tror

Troens transformative kraft - en dybdegående undersøgelse Tro har potentiale til at ændre fundamentale realiteter - en observation, der er central for forståelsen af bibelsk teologi. Gennem hele Bibelen repræsenterer tro en essensiell forbindelse til Gud, en tilstand af tillid og afhængighed, hvor Gud både er i stand og forpligtet til at opfylde sine løfter, selv når disse løfter tilsyneladende er umulige at realisere.

Imidlertid er denne tro ikke altid en konstant størrelse; historien viser gentagne gange, at israelitterne, Guds folk, ofte mister deres tro og tvivler på ham, eller endda anklager ham i perioder med vanskeligheder og modgang. Denne tvivl fører uundgåeligt til vanskeligheder og straf. Alligevel er der eksempler på individer, der lever i harmoni med Gud, som han værdsætter og belønner i overflod.

Abraham, som ofte betegnes som troens fader, demonstrerer en utrolig tro, selvom han og hans hustru Sara er i en alder, hvor det er usandsynligt, at de vil få børn. Som refereret i Mosebogen 15, han udviser en fuldstændig tillid til Guds løfter, der overgår enhver menneskelig forståelse. Abraham og hans familie var de eneste, der blev reddet fra den katastrofale syndflod. Profeten Esajas udtrykker tro som et håb om frelse, selv i mødet med vanskelige omstændigheder, og understreger vigtigheden af at bevare dette håb med tillid: "Den, der tror, skal ikke være urolig" (Esajas' Bog 28).

Salme 5 udtrykker tydeligt håbet om trøst og glæde i troen på Gud: "Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, De skal juble til evig tid.

Du beskytter dem, skal fryde sig over dig." Jesus Kristus understreger troens betydning som en kraft, der muliggør mirakler. Hans reaktion på en fars anmodning om at helbrede hans syge søn er et tydeligt eksempel: "Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror." Denne udtalelse fremhæver, at tro er en afgørende faktor for at overvinde udfordringer. Selvom disciplene ofte hører Jesu ord og ser hans mirakuløse gerninger, kæmper de stadig med at tro fuldt ud på hans løfter, som illustreret af Peters fald i vandet, mens han forsøger at gå til Jesus.

Denne vanskelighed skyldes, at Jesu budskab udfordrer deres eksisterende forståelse af verden. Efter Jesu død og opstandelse formulerer Paulus troen som en nødvendighed for frelse: "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herren, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses" (Romerbrevet 10,9). Paulus understreger, at troen er den primære vej til frelse, ikke at opfylde bestemte moralske krav.

Troen er en gave fra Gud, der gives af nåde og ikke fortjeneste: "Troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord" (Romerbrevet 10). Endelig konkluderer Paulus, at resultatet af troen er kærlighed: "For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed" (Galaterbrevet 5,6).

Den apostolske trosbekendelse, en central formulering i folkekirken, opsummerer denne grundlæggende forståelse af den kristne tro.