Altid frejdig når du går melodi
Vær altid uforfærdet, når du betræder stier, Gud godkender, selv hvis din destination kun nås, når denne verden forgår! Føl ingen frygt for nattens herredømme, da himlens stjerner vil skinne! Forpligtet af et Fadervor, vil du aldrig rystes af skræk! Stræb for alt, hvad der ligger dig nærmest, og dø, hvis det er nødvendigt!
Da er eksistensen ikke så vanskelig, og døden ligeledes ikke. Baggrund Christian Richardts 'Væbnersang' havde oprindeligt sin genesis i et scenisk eventyrværk. Ikke desto mindre har hymnen vundet vid udbredelse som aftensang, og den fik ligeledes en markant betydning for de danske modstandsfolk under Anden Verdenskrigs besættelse. Melodien af C.E.F. Weyse var oprindeligt komponeret til Ingemanns 'Dagen går med raske fjed', ikke desto mindre harmonerer den bemærkelsesværdigt vel med digtets tone og atmosfære.
Richardt forfattede et eventyrspil med inspiration fra Tornerose Fortællingen om Tornerose tjente som inspiration, da Christian Richardt skabte sit eventyrspil af samme navn. Digtet så dagens lys i udgivelsen 'Texter og Toner', hvor det bar prædikatet 'Væbnersang'. I middelalderen betegnede en væbner en ridders ædelbårne ledsager.
Inden for eventyrspillets rammer fremføres sangen, da ridderen forgæves forsøger at forcere den frygtindgydende tjørnehæk med sit blankvåben. Først da han med urokkelig tro anslår harpens strenge, opnår han succes. På vej over vindebroen mod slottet proklameres følgende: Jeg vil nu intonere den beskedne sang, min fader indlærte mig, da jeg blev en væbner.
Herefter fremfører ridderen 'Altid frejdig når du går', hvorefter han skrider ind i fæstningen og eliminerer den forbandelse, der plagede stedet. Christian Richardt Dette lyriske værk er hyppigt blevet anvendt som aftensang. Melodien har nydt bred anerkendelse og omfattende brug inden for spejderbevægelsen og ungdomsorganisationer, hyppigt i form af en aftensang, jævnfør.
Det er sandsynligt, at dens optagelse i Salmebogen stammer herfra. Altid frejdig, når du går 1.
Vær altid uforfærdet, når du betræder stier, Gud godkender, selv hvis din destination kun nås, når denne verden forgår! Føl ingen frygt for nattens herredømme, da himlens stjerner vil skinne! Forpligtet af et Fadervor, vil du aldrig rystes af skræk! Stræb for alt, hvad der ligger dig nærmest, og dø, hvis det er nødvendigt!
Da er eksistensen ikke så vanskelig, og døden ligeledes ikke. Mange frihedskæmpere havde et nært forhold til sangen Under den tyske besættelse vandt den betragtelig betydning blandt utallige modstandsfolk, og dens vers blev anført i adskillige afskedsbreve fra dem, forud for fuldbyrdelsen af deres dødsdomme. Desuden blev den fremført i Ryvangen under jordfæstelsen af en stor mængde frihedskæmpere, efter krigens afslutning.
Selv i nutiden anvendes den af adskillige ved bisættelser. Kritikere mener, at beskrivelsen af døden er overfladisk Visse kredse forholder sig dog kritisk til hymnen. De anser den for uegnet i en salmebog, grundet dens - ifølge deres optik - pompøse og banale fremstilling af døden, hvilket står i skarp kontrast til eksempelvis Grundtvigs betragtning: "At tage afsked med verden ret i livets morgen og livets aften er ligevanskeligt at fatte" jævnfør.
Om at tage ordentlig afsked med tilværelsen. Ordforklaring 1. Ingemann fremsendte sine digte til Weyse og udtrykte sin taknemmelighed for de komponerede melodier. Weyse replikerede hertil på galant vis, at sådant skønne digte komponerer sig af sig selv. Følgelig er det tvivlsomt, om det virkelig er jeg, der har skabt dem. Weyse Særligt denne specifikke melodi, udformet af Weyse, udfolder sig med en iboende naturlighed og ubesværethed, der er unik blandt vores salmemelodier: karakteriseret ved roen i den nedadgående bevægelse i den første linje, der leder til en modulation ved afslutningen af den anden.
Indtil dette punkt er der udelukkende en trinvis fremdrift i melodien. De to kvartspring findes i den tredje del. Det er en genial melodi. Den har fuldstændigt erstattet den oprindelige komposition af Peter Heise, som oprindeligt var skrevet til Richardts digteriske værk. Fakta om Altid frejdig, når du går