Behandling af kognitive problemer

Kognitive udfordringer Kognitive udfordringer Kognitive udfordringer vedrører bl.a. evnen til at fokusere og bearbejde information. Disse kan opstå som følge af belastende perioder, bekymringer eller nedtrykthed. Det kan være gavnligt at opnå større indsigt i, hvornår din tankevirksomhed er mest effektiv, eksempelvis hvornår din koncentrationsevne er optimal.

Psykolog Louise Meldgaard Bruun Psykolog Louise Meldgaard Bruun tilbyder indsigt og øvelser, der kan være til hjælp, hvis du oplever kognitive udfordringer. Om kognitive udfordringer Kognitive udfordringer efter oplevelser med stress, angst eller depression I denne præsentation kan du få en forståelse af, hvad kognitive udfordringer indebærer, og hvordan de kan manifestere sig i dagligdagen.

Det kan eksempelvis vise sig som vanskeligheder med at organisere tanker eller fuldføre aktiviteter, du tidligere har kunnet klare. Pauser Pauser er en værdifuld investering Stress og vedvarende højt aktivitetsniveau påvirker hjernens funktion og dermed evnen til at samle tankerne. Heldigvis kan regelmæssige pauser og hvile bidrage til at reducere kognitive udfordringer. Pauser er derfor en fornuftig investering, hvis du ønsker at styrke dine kognitive ressourcer.

Opmærksomhed Styrk din opmærksomhedsevne Stress, angst og depression kan ofte medføre problemer med at fastholde opmærksomheden. Få nyttige råd til, hvordan du kan forbedre betingelserne for din opmærksomhed. Rutiner Skab struktur og faste rutiner i hverdagen Kognitive udfordringer kan give anledning til problemer med planlægning og overblik over dagens gøremål.

Lær, hvordan du kan afhjælpe dette ved at indføre struktur og faste rutiner i din dagligdag. Samtale Hvordan formidler du dine vanskeligheder til andre? Kognitive udfordringer, såsom problemer med at samle tankerne, er ofte skjulte, og dine omgivelser kan have svært ved at forstå, hvorfor du ikke kan håndtere det samme som tidligere.

Få vejledning i, hvordan du kan forklare din situation, så andre bedre kan forstå dig. Startknap Find din personlige startmekanisme Når man oplever kognitive udfordringer, kan det være en betydelig hindring at påbegynde en aktivitet eller opgave. Ofte handler det dog ikke om manglende lyst, men om vanskeligheder med at aktivere sig selv. Det føles som om, man mangler evnen til at sætte handling i gang.

Her præsenteres forskellige strategier til at finde din startmekanisme. Nogle af disse kan implementeres på egen hånd, mens andre kræver involvering af venner og familie. Eksperimenter dig frem for at finde det, der fungerer bedst for dig. Udnyt støtte fra venner og familie Det er ofte lettere at komme i gang, når man er sammen med andre, da det sociale aspekt også bidrager til motivationen: Aftal med en ven at deltage i en aktivitet sammen.

Hvis du eksempelvis ønsker at begynde at træne, men har svært ved at motivere dig selv, kan det være en hjælp at aftale løbeture, svømmeture eller træningssessioner sammen. Tilbered mad sammen med din partner, en ven eller et familiemedlem. Når du ikke er alene om at koordinere hele madlavningsprocessen, er det lettere at overskue situationen og bidrage. Find din egen tilgang Du kan afprøve følgende som personlige strategier til at komme i gang med en opgave eller aktivitet: Brug en kalender.

En realistisk dagsplan i kalenderen kan gøre det nemmere at påbegynde dagens gøremål, da du ikke først skal planlægge dagen. Brug påmindelsesfunktionen i din kalender eller telefon.

Du bliver derved automatisk mindet om aktiviteter eller opgaver. Kombiner noget sjovt med det kedelige. Lyt eksempelvis til musik, mens du rengør. Anvend visualisering. Et positivt mentalt billede kan gøre det lettere at påbegynde en aktivitet. Forestil dig eksempelvis at nyde et lækkert stykke lasagne, hvilket kan motivere dig til at begynde madlavningen.

Opdel større projekter i mindre dele. Overvej også, om du kan få hjælp fra familie eller venner til at nå dit mål og overskue processen. Involver andre. Det virker motiverende, når dit bidrag til en aktivitet har betydning for andre. Aftal eksempelvis med en veninde, at du henter hende på vej til træning - din venindes træning bliver derved afhængig af, at du selv kommer af sted.

Styrker Fokuser på dine styrker Når du ønsker at forbedre din evne til at samle tankerne, handler det om mere end blot at anvende redskaber, der kan hjælpe dig med at bevare overblikket, eksempelvis en kalender. Det er lige så vigtigt at identificere dine styrker og det, du er god til. På den måde udvikler du disse kompetencer, og du kan udføre flere af de ting, du mestrer.

Når vi gør det, vi er gode til, styrker vi ikke kun vores tænkning, men også vores selvværd. Vi oplever større succes i tilværelsen. Træn dine evner op igen med aktiviteter, du nyder, eksempelvis noget kreativt, læsning, film, musik eller krydsord - alt, der føles trygt og godt. Maria, 39 år, stressramt Alt, hvad vi foretager os, efterlader spor i hjernen. Det betyder, at mange forskellige aktiviteter kan øge din evne til at tænke klart.

Men når du vil styrke din tænkning, er det vigtigt, at du arbejder med opgaver, du finder glæde i. For en person, der nyder at løse Sudoku, er disse opgaver god kognitiv træning, mens strikning er god kognitiv træning for en person, der er glad for at strikke. Gå i gang, når du er mest effektiv Det kan også være gavnligt at blive mere bevidst om, hvornår din tankevirksomhed fungerer bedst, eksempelvis hvornår du er mest koncentreret.

På den måde kan du bedre tilrettelægge din hverdag og arbejdsdag. Sådan kan du skabe bedre betingelser for din tænkning: Du kan eksempelvis blive opmærksom på, hvornår på dagen du har mest energi, og planlægge opgaver, der kræver meget af dig, på det tidspunkt. Du kan også overveje, hvordan du helst modtager nye opgaver eller aktiviteter, for at du bedst kan huske dem efterfølgende.

Tænk også over, om du arbejder bedst alene eller sammen med andre - er der mulighed for, at du kan arbejde mere på den måde, der fungerer bedst for dig?