Biblen skabelsesberetningen

Del på LinkedIn Kopier link Ifølge Første Mosebog blev himmelen og jorden skabt først, efterfulgt af planter, dyr og til sidst mand og kvinde. Udsnit af Michelangelos "Skabelsen af Adam". Foto: Pixabay Læs om Bibelens beretninger om skabelsen Skildringerne af verdens og menneskehedens oprindelse findes primært i Den Gamle Pagt.

Forløbet af skabelsen er beskrevet i to separate skabelsesfortællinger i 1. Mosebog kapitel 1 og 1. Mosebog kapitel 2. Den første beretning fremstiller skabelsen som en tilblivelse ud af intet gennem Guds ord. Først blev himmelen og jorden til, derefter kom planter og dyr, og til sidst blev mand og kvinde skabt.

I den anden beretning dannes mennesket, manden, som den allerførste skabning af jordens muld, hvorefter Gud indblæser liv i ham. Derefter blev dyr og planter skabt, og til sidst blev kvinden formet af mandens ribben. Ud over disse to beretninger fungerer Salmerne som en form for skabelsesfortælling: "Du grundfæstede jorden på dens søjler, den vakler ikke i evighed.

Havet dækkede den som en dragt, vandet stod over bjergene. Ved din trussel flygtede det, ved din torden skyndte det sig bort. Det steg op over bjergene, løb ned gennem dalene til det sted, du havde udpeget. Du satte en grænse, det ikke må overskride, det skal aldrig mere dække jorden." vers Det Nye Testamente bygger på skabelsesfortællingerne fra Den Gamle Pagt, men introducerer desuden en omfattende proces med ny skabelse eller genfødsel, som primært manifesterer sig gennem dåben Johannesevangeliet 3.

Denne fornyelse indebærer en forening af mennesket med Kristus, hvorved den gudbilledlighed, der gik tabt ved syndefaldet, genoprettes Romerbrevet 5. Derfor pålægges den kristne efter dåben at leve et fuldstændig nyt liv: "Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben for at dø, for at ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal vi også leve et nyt liv" Romerbrevet 6,4.

De, der er forenet med Kristus, er således nye skabninger. Det gamle er forsvundet, og noget nyt er opstået 2. Korintherbrev 5. Ifølge Johannes' Åbenbaring er det ikke kun mennesket, der bliver en ny skabning. Derimod forudsiges det, at en fuldstændig ny verden vil erstatte den eksisterende. Den nye verden adskiller sig radikalt fra den gamle.

Den første himmel og den første jord vil forgå, og en ny himmelsk by vil træde i stedet for det tidligere, ødelagte Jerusalem. Den nye verden er karakteriseret ved fred og ro. Det er en verden, hvor Gud ikke længere vil befinde sig fjernt i himlen, men hvor han vil bo blandt menneskene: "Og jeg så en ny himmel og en ny jord.

For den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet findes ikke mere.

Og den hellige by, det nye Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, parat som en brud, der er pyntet til sin brudgom. Og jeg hørte en mægtig stemme fra tronen sige: Se, Guds bolig er nu hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller smerte skal være mere.

Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: "Se, jeg gør alting nyt! Visionen om den nye verden i Johannes' Åbenbaring rejser spørgsmålet om, hvorvidt skabelsen af den nye verden skal tolkes som en tilblivelse ud af intet, i modsætning til andre nytestamentlige skrifter, hvor det nye liv i Kristus snarere betragtes som en genopretning af den oprindelige skabelse.